Medborgercenter sydhavn
Et værested for alle
SydhavnsCompagniet arbejder for udsatte borgersrettigheder og behov – at alle ydes respekt uanset tanke, etnicitet og tro – for at sikre en aktiv deltagelse i (lokal)samfundet.
Vores lokaler på Peter Sabroes Vej 1 danner rammerne for et fællesskab på tværs af forskelligheder, og hvor der er plads til alle.
Her server vi gratis kaffe, the og god stemning.
OPlev sammen
Udflugter
Vi tager på alt fra fiske- og skovture, til museer og relevante begivenheder sammen. Vi har også et samarbejde på Valby Frem, hvor vi ser dem spille fodboldkampe på deres station.
Genbrug
Som et tilbyd indenfor bæredygtighed, tager vi en gang om ugen på genbrugspladser og leder efter ting, der kan have værdi for dig og for SydhavnsCompagniet.
Økohaven
I Økohaven ved Karens Minde har vi vores grønne areal, hvor vi får jord under neglene, og hvor vi blandt andet også har vores bier, der produceret vores helt egen honning.
Sundhed og motion
Vi bestræber os efter altid at have sunde tilbud til borgerne. Vi gennemfører løbende forløb i fx yoga og rygestop.
PC og IT værksted
Foruden at have computer og printer til rådighed, tilbyder vi også i perioder hjælp og kurser indenfor simpel IT, som f.eks. digital post, nem-id, og udfordringer på mobilen.
Kreative aktiviteter
Vi tilbyder et uformelt og socialt miljø, hvor man kan male og tegne sammen. Til tider laver vi f.eks. gavekurve og juledekorationer, som vi stiller frem eller sælgere videre til de lokale.
Hvad forventes der?
Som frivillig i SydhavnsCompagniet forventes det:
– At du har lysten til og modet på at samarbejde med mange forskellige mennesker – arbejde inkluderende
– At du kan stå inden for og efterleve vores værdigrundlag
Hvad kan man lave?
Som frivillig i SydhavnsCompagniet kan du blandt andet:
– Have en husvagt
– Have en vagt i Det Gamle Posthus
– Have en køkkenvagt
– Deltage i PR arbejde
– Deltage i Handyteamet
– Deltage i have arbejdet
– Deltage i KREA arbejdet
– Arrangere ture og udflugter
Derudover er det kun fantasien, der sætter grænser! Så hvis du har en god idé og brænder for noget særligt (pileflet, syning, gymnastik eller andet godt) – hører vi gerne fra dig.
torsdag 15:00 – 18:00 i ulige uger
Annonym rådgivning
Vores anonyme rådgivning er et tilbud for dig som skal bruge hjælp af en socialrådgiver. Tilbuddet finder sted hver torsdag i ulige uger i tidsrummet 15.00 til 18.00. Rådgivningen finder sted i medborgercenteret efter almen lukketid, helt anonymt og fortroligt.
Vi har mulighed for at rådgive og hjælpe dig indenfor en lang række af emner og sager. Herunder hjælp til kontakt til diverse myndigheder. Hvis vi ikke er i stand til at rådgive dig, så hjælper vi dig med at finde den rette til dit konkrete behov.
Booking
Sammen skaber vi lokalværdi
Gennem motivations- og relationsarbejde iværksætter og gennemfører vi en bred vifte af aktivitetstilbud og projekter for og med områdets borgere. SydhavnsCompagniets forcer er ikke blot i de enkelte tilbud, men i samspillet mellem de forskellige indsatser.
Ved at kombinere frivilligt socialt arbejde, aktivitets- og rådgivningsarbejde, samt det beskæftigelsesfremmede arbejde opnås en synergieffekt, der styrker muligheden for inklusion i (lokal) samfundet.
I Økohaven ved Karens Minde flyver SydhavnsCompagniets helt egne bier rundt. De flyver vidt omkring og samler nektar fra hele Sydhavnen, hvorefter de omdanner det til lækker honning, som vi forarbejder til enten slynget, presset eller rørt honning – Hver især med deres helt egent unikke smagoplevelse. Kom forbi medborgercenteret og få en smagsprøve. Vi sælger dem i 225 gram og 450 gram glas – Støt og smag på de lokaleomgivelser ved Sydhavnen.