Forløbstyper der kan bookes i Sydhavns Compagniet :

dgdfdg

Forløbstyper der kan bookes i

Sydhavns Compagiet

dgdfdg

Forløbstype 1A

2-4 timer pr. uge.

For borgere der kun er i stand til at deltage i aktiviteter i få timer.

Forløbstype 1B

5 – 7 timer pr. uge.

For aktivitests parate kontanthjælps- modtagere og borgere på ressource forløb.

Naturbaseret recovery

4 timer pr. uge

Introforløb med fokus på at bruge naturen til rehabilitering. Springbræt til øvrige forløb.

En jobrettet indsats

SydhavnsCompagniet har en jobklub, hvor vi arbejder målrettet med at få borgeren i en ekstern virksomhedsplacering, via job- og karrierecoaching.

For at hver enkelt deltager kan få det optimale ud af forløbet, arbejdes der både med individuel coaching, sparring og rådgivning i forbindelse med afklaring af beskæftigelsesmål, arbejdsevne, relevante og realistiske jobmuligheder og med oplæg/undervisning i forskellige emner og teknikker, som kan bruges i jobsøgningen. Endvidere arbejder alle deltagere selvstændigt med ansøgninger, research på stillingsopslag og virksomheder samt med diverse andre opgaver på stedet og hjemme mellem mødedagene.

Vi arbejder desuden målrettet med CV, både på Jobnet og sidenhen et fokuseret præsentations CV til den enkelte stilling eller praktik der søges.

Jobklubben bruges som springbræt ud en ekstern virksomhedsplacering, og vi arbejder altid på at finde det rette match, både for borger og virksomhed. Vores erfaring er at virkeligheden virker, og at rehabiliteringen for alvor sker ude på arbejdsmarkedet.

Når vi går i dialog med en virksomhed, undersøger vi altid muligheden for lønnede timer og ansættelse på sigt.

De interne træningsbaner

Selvom vi arbejder virksomhedsrettet, er der en gruppe af borgere som ikke umiddelbart kan indgå i en ekstern virksomhedsplacering. Det kan eksempelvis være ressourceforløbsborgere eller borgere hvis sag skal foreligges rehabiliteringsteamet med henblik på at blive indstillet til en førtidspension. Derfor har SC en række interne træningsbaner, hvor vi kan lave detaljerede arbejdsevnebeskrivelser af borgerne.

De interne træningsbaner kan også bruges til at (gen)optræne arbejdspladskompetencer i et tryg miljø, og derved forberede borgeren til at komme i en ekstern virksomhedsplacering. Denne gruppe kombinerer ofte deltagelse på de interne træningsbaner med en dag i jobklubben, for at sikre en kontinuerlig progression mod arbejdsmarkedet.

Naturbaseret Recovery   

Et gruppeforløb for personer i ressourceforløb og aktivitetsparate borgere.

Naturbaseret recovery er Københavns første naturbaseret tilbud til omtalte målgruppe. Kompetencer og fortrolighed med naturen som støttende redskab er at hjælpe borgeren videre.

Formålet er at
stimulere sanser og få ro på sit nerve- og sansesystem. Der arbejdes med den sansecentrerede omsorg, undersøgelse af barrierer for udeliv samt konkrete redskaber til brug i naturen. Naturoplevelsen medvirker til at kursisten sætte farten ned og realisere forbindelse til sig selv og omverdenen.
Naturforløbet stimulere sanser og får ro på det autonome nervesystem, hvorved den mentale sundhed fremmes.

Naturforløbet styrker menneskets naturlige energi-flow og styrker vores afsæt til forandring.
Forskning viser at ophold i naturen på blot 4 timer om ugen har en positiv indvirkning på helbredet og styrker immunforsvaret. Dette har en positiv virkning på stress, angst, depression og fremmer livsglæden. Naturpåvirkningen frigiver hormoner der gør mennesket i stand til at finde ro fra bekymringer, tankemylder etc. så krop og sind får tid til at restituere og genfinde en naturlig balance.

Forløbet:

Forløbet består af 2 moduler af 13 ugers varighed hver.

Modul 1 – Fokus på naturen

I de første 13 uger er der særligt fokus på at arbejde med kursisten i naturens elementer, med henblik på at restituere og genopbygge et kognitivt, kropsligt og emotionelt trivsels niveau. Vi arbejder bl.a. med selvhjælpselementer så kursisten tilegner sig redskaber til at anvende naturen som støttende – miljø og får redskaber som åndedræts- og mindfulnessteknikker der kan bidrage til at fremme mental sundhed og fysisk trivsel.

Modul 2 – Mestrings og handlingsstrategier i forhold til at kunne indgå på arbejdsmarkedet

Vi arbejder med CV, jobmål og finder i samarbejde – med borger det rette jobmatch.

Målet er at få kursisten i en ekstern virksomhedsplacering og arbejde hen imod lønnede timer.

Vi har ligeledes mulighed for at afklare borgere på vores interne træningsbaner, enten som springbræt til en ekstern virksomhedsplacering, eller til beskrivelse af borgers arbejdsevne til rehabiliteringsteamet.

Praktisk information

Holdstørrelse: Min 6 kursister og max 12.

Hyppighed: 1 hverdag om ugen i 4 timer.

Tidsrum: Mellem kl. 8-17, ugedag kan variere.

Opstart: 18. august 2023.

Lokaliteter: Naturcenter Streyf, Valby parkens overdækkede bålplads, Sundhedsforvaltningens Terapihave Bavnehøj, Økohaven ved Karens Minde Kulturhus, Amager Naturcenter. 

Øvrige beskæftigelsesrettede aktiviteter foregår primært i Kgs. Enghave/Sydhavnen.

Undervisere: Medarbejdere med natur- og  friluftsfaglig- såvel som med socialfaglige baggrunde.

Selvhjulpen: Kursisten skal være i stand til at møde på det angivne sted i Kbh. og derudover være i stand til at gå mindre ture i forskelligt terræn (3 km.) i roligt tempo. 

Beklædning: Kursisten skal klæde sig efter vejrforholdene for at holde sig tør og varm. Ingen krav til kompetencer i naturen.

Socialt frikort

SydhavnsCompagniet har haft stor succes med at benytte det sociale frikort, som et led i afklaringen af borgerens arbejdsevne, og i flere tilfælde har det været vejen ind på det ordinære arbejdsmarked for aktivitetsparate borgere. 

Ved etablering af småjob, benytter vi os i høj grad af det sociale frikort. Det virker motiverende for borgerne at få en reel økonomisk gevinst, og opleve at det rent faktisk kan betale sig at arbejde, frem for at blive modregnet i sin ydelse.

Vores tilgang

Mennesket i fokus

SydhavnsCompagniet har mange års erfaring med at afklare og beskrive menneskers arbejdsevne, herunder skånehensyn, effektivitet, maksimal arbejdstid, behov for hjælpemidler m.m..

Vi arbejder helhedsorienteret, og tager afsæt i borgerens egne mål og drømme. Et forløb hos os er et aktivt forløb med relevante indsatser, der har fokus på borgerens individuelle situation, men altid i et arbejdsmarkedsrettet perspektiv. 

Borgeren får et håndholdt forløb med en fast kontaktperson, hvor vi sammen arbejder hen mod målet.

Empowerment er en af grundpillerne i vores tilgang til de mennesker vi arbejder med, og vores fornemmeste opgave er i sidste ende at gøre os overflødige, så borgeren kan klare sig selv når forløbet afsluttes.